Christian Rohde Nielsen

 

 

Christian Rohde Nielsen (f. 1971), har været radiovært med egne programmer i mere end 20 år, og har krydset. mikrofonklinger med alt hvad der kan krybe og gå i dansk underholdning i det hele taget, dog fortrinsvis rytmisk musik. 

Nyhedsvært på RadioJazz siden 2009, hvor han gradvist afløste den legendariske Søren Haal. Christian er én af de 4 faste værter på Nyt Om Jazzscenen om mandagen, men har også stået for en del andre udsendelser, bl. a. JazzFactor 22, Rohderier, Vokaltimen, Jazz Gallore og eftermiddagsjazzen.  Hans musikalske forcer ligger i mainstream, traditionel/swing, blues og vokaljazz.

Christian Rohde Nielsen optræder lejlighedsvis med både musik og foredrag, sammen med orkestre og som solist. Har også i flere år været arrangør og kunstnerisk leder under Copenhagen Jazz Festival og øvrige musikevents, og har udsendt plader med andre kunstnere på eget label.