Niels Wamberg

 

 

Jeg kom til Radio Jazz i 2004 og blev studievært med bl.a. udsendelsen »Fra Duo til Big Band«. 

 

I perioden 2006-08 har jeg haft nogle af dansk jazz bedste musikere og sangere i studiet, hvor de har fortalt om deres liv, og alle har spillet eller sunget Irving Berlin’s »Isn’t This A Lovely Day«. I 2009-10 har jeg i en række udsendelser interviewet personer fra forskellige erhverv om deres interesse for jazz eller mangel på samme. Fra 2011 fokuserede jeg primært på jazzens komponister og arrangører. I 2015 skrev jeg i samarbejde med Tia Hóka, Zsuzsa Sardi og Michael Detreköy det musikalske hørespil i 2 akter »Oda-vissza: Koppenhága-Budapest«. I 2015-17 har jeg i samarbejde med Tia Hóka haft 5 udsendelser, som vi har kaldt »Rundt i byen / All Over The City« og andre 5 kaldet »There Is Nothing Like ...«. Vi har fortsat samarbejdet i 2017 og 2018 med serien »Tia & Niels On Tour«, hvor vi i 5 afsnit rapporterer fra jazzklubber rundt omkring i verden. I slutningen af 2018 lavede vi  hørespillet »Sort 11 og double«. I 2019 producerede vi radiohørespillene: »We Go For Hollywood« og »Monopoly Jazz«.

 

Jeg var medlem af Radio Jazz’s bestyrelse 2008-2013 og var med til at tilrettelægge radioens hjemmeside fra 1. februar 2009 til primo 2019.  I november 2017 introducerede Tia Hóka og jeg Radio Jazz Podcast.